KFL Fotografi

Ordbog ved modelfotografering

Taget fra Modelportalen.dk og tilføjet enkelte rettelser.

Mange af betegnelserne griber ind i hinanden, og kan blandes alt efter hvad fotograf og model bliver enige om - så de skal kun tages som en rettesnor om de generelle betegnelser.

Adult nude
Modellen er helt afklædt, og kønsdele kan tydeligt ses på billedet.

Artistic nude
Der arbejdes meget med form, lys og skygge, hvor æstetikken er i højsædet. Modellen er helt nøgen (eller modellen fremstår helt nøgen, selvom optagelsen kan være gennemført med trusser) men med skjulte kønsdele (skygge eller fra siden), og redigeret på en smagfuld måde.

Nude
Helt nøgen og uden at skjule noget men ikke vulgært. Der lægges altså ikke overdreven fokus på kønsdele.

Erotic
Modellen kan være påklædt her, da det mere handler om det, som billedet/modellen skal udstråle. Men ofte forstås erotiske billeder som værende nøgenbilleder.

Glamour
Stilfulde billeder, som kan være påklædt og mindre påklædt. 

Lingeri
Modellen er i undertøj

Swimwear
Modellen er i badetøj/bikini

Fashion
Modellen er påklædt, dette kan dog være alt lige fra en gammel sæk til det nyeste, som ligger på hylderne i butikkerne. Oftest er det dog modellens eget tøj.

Mode
Det samme som fashion, dog med den forskel at modellen er iklædt det sidste nye, som er i butikkerne.

Portræt
Gengivelse af en person som personen er (ofte bare ansigtsbilleder)

Beauty
Modellen bliver sminket i større eller mindre grad, hvor fokus er på ansigtet, dvs. hår og makeup

MUA
Makeup Artist, en person der sminker modellen, enten i normal "gå i byen" stil, i fashion eller highfashion stil, eller til glamour. Dækker også over bodypaint, negle, kunstige tatoveringer m.m.

Stylist
Person der sætter modellens hår og afpasser beklædning til opgaven.